Når glæden ved et sæt hjul der ruller godt betyder noget!



Cykelhjul


Cykelhjul, ja hvad er et cykelhjul?


Vi mennesker tænker nok ikke i dagligdagen over hvad cykelhjulet reelt er for noget. For det er jo noget vi er vokset op med er der. Det er bare noget der sidder på en cykel. Enkelte gange kan et hjul godt sidde andre steder. Måske på en bil, en trillebør, en barnevogn og mange andre steder. Men det er der bare, og det ville være skidt hvis det ikke var der. For så ville man som forbruger ikke komme langt, det ville ihvertfald gøre det en smule mere besværligt :-)


Ja ser man helt teknisk på det og som en opfindelse, så findes der nok ikke noget i verdenshistorien der nærmer sig opfindelsen af hjulet. Hjulet har gjort civilitationen en del mere enkelt, og de ting der skal gå hurtige, de har som regel hjul monteret på sig.

Men når noget bliver en almindelighed, så har vi det måske også med at blive lidt "ligeglade" med deres betydning og vi tager det som en selvfølge. Men arbejder man med det til dagligt, bliver det pludselig en passion.

Selv er jeg endt i sidste kategori, og det blev cykelhjulet der tog interessen. Sidenhed har jeg ikke kunnet tage en cykeltur på en ny cykel eller bare en cykel jeg ikke har prøvet før, uden jeg har lagt mærke til kvaliteten eller manglen på kvalitet, ved det hjulsæt der har siddet på cyklen.


Men hvad er det der gør cykelhjul så spændende?

  • Hvad gør et cykelhjul så unikt?
  • Hviken forskel gør de?
  • Hvad betyder kvalitet, når vi snakker cykelhjul?
  • Hvorfor leveres de fleste nye cykler med cykelhjul af dårlig kvalitet?
  • Hvad betyder gode lejer for et godt hjul?
  • Hvad er forskellen på egerne på et cykelhjul?
  • Hvad er forskellen på carbon fælg og aluminiumsfælg?
  • Hvad betyder skivebremser for udviklingen af fælge?
  • Hvorfor krydser egerne på et cykelhjul?
  • ...og mange mange flere spørgsmål.

Men alt det vil jeg skrive lidt mere om i det her indlæg.


Hvilken forskel cykelhjulet kan gøre!


Ja det er nok de færreste der tænker over hvad hjul der sidder på den cykel man cykler på til dagligt. Det er jo bare et sæt hjul. Men hjulene er faktisk det der gør den største forskel, når man snakker forskellen på en dårlig cykeloplevelse og en god cykeloplevelse. Det kan være:


  • Hvor meget luft man har i dækkene
  • Om egerne er spændt ordenligt op
  • Om lejerne i navet er i god stand
  • Vægten på hjulene.


Det er faktisk fortrinsvis de ting der gør en forskel på oplevelsen. Men det er også ting, som kan gøre en større forskel, end:

  • vægten på cyklen
  • antallet af gear
  • kvaliteten af delene på cyklen
  • kvaliteten af stellet
  • materialet som stellet er lavet af.
  • eller noget helt sjette kan gøre af forskel.


Men selvom det er så vigtigt, så er det meget få der går op i det, og cykelproducenterne ved det. Men mere om det senere.

Men det viser lidt om hvor vigtig hjulene er på cyklen.


Men hvad er historien bag cykelhjulet?


Ikke fordi vi absolut skal gå tilbage til 3000 år før kristi fødsel, hvor hjulet blev opfundet. Men går vi bare tilbage til starten af 1900 tallet, så har hjulet faktisk en lang og gloværdig karriere.  Sat lidt på spidsen så startede det langt tilbage med hele hjul lavet af bla. træ. Men heldigvis kom man væk fra det, og udviklingen gennem tiden gjorde at der kom friløbsnav, eger og fælge bygget hver for sig.


Siden er de fleste hjul lavet af enten et indvendigt gearnav eller et nav beregning til udvendigt gear . Det kunne være et fast gearnav til almindelige cykler, eller et gearnav med udvendige gear til race eller mountainbike. Det var så sat sammen med 36 j-bend eger (mest brugt antal) og en fælg af enten stål eller aluminium. Det var sådan det var, og det gjorde man ikke det vilde ved.


Men i starten af 90erne skete der noget. For hvor man før gik op i konstruktionen af cykelstellet, eller udviklingen af udstyret, så kom en spiller på markedet med hjul,. En aktør der stadig eksistere, nemlig Campagnolo. De satte gang i facinationen ved at lave fede hjul, da de kom med de legendariske Shamal hjul. Nu var løbet om at lave fede hjul skudt igang.


Ja det vil sige at det var de når vi snakker hjul til racercykler og montainbikes, men ikke til almindelige cykler. Ihvertfald ikke sådan for alvor, men det kommer jeg ind på senere. Men lad os starte med at kigge på udviklingen når vi snakker hjul til racercykler, crosscykler, banecykler og mountainbikes (MTB).


Da hjulene fik en betydning!


For nogle kan det lyde som utopi at hjulene ikke havde en betydning når vi snakker udstyr til Racecykler og mountainbikes. men før Campagnolo smed deres Shamal hjul på markedet, så var det faktisk ikke noget man spekulerede i. Det kunne max være en producent som f.eks. Hugi, der kom med forbedrede lejer til deres nav. Hugi blev senere opkøbt af DT Swiss. Men det var faktisk det vildeste der kunne ske på den front i starten af 90erne.


Men med Shamal hjulenes højere profil og hjul der pludselig "gjorde sig bemærkede", så blev de pludselig vigtige. Ord som "lirens" og "aero", blev også hvermandseje i de år. Nu skulle et hjul ikke bare se let og ubetydeligt ud, nu skulle det være fremtrædende og synligt.


Men Campagnolo bød også ind med andre ting, når vi snakker Shamal hjul. De havde også skåret ned på antallet af eger. Nu var det ikke nødvendigt med 36 eger, nej nu kunne man nøjes med 16 eger i et hjul. Egerne skulle heller ikke nødvendigvis krydse hinanden i opspændingen, nej nu kunne man bygge radialt, ihvertfald i forhjulet. Nu var kampen om kunderne sat igang, og hjulproducenterne har siden haft kronede dage.


Carbon blev det nye.


Nu var vi gået fra lavprofil til aero, nu skulle der ske noget nyt igen. Det nye blev materialet som hjulene var lavet af. I årene op til havde producenter som Litespeed og Giant blandt andet, kommet med stel lavet af Titanium og Carbon. Så det at lave cykeludstyr i andet materiale end stål og aluminium, var ikke noget nyt. Men hjulene skulle selvfølgelig også følge med.


I starten var det sporadisk hvad man turde at lave i carbon når vi snakker cykelhjul. Mavic forsøgte sig med en carbon skal, på en i forvejen godt brugt produkt, nemlig aluminiums fælgen. Det så godt ud og det blev også polulært, det var nemlig lirens og det betød noget. Men Spinergy gik skridtet videre, og lavede hjul der var 90% carbon, eller ihvertfald ca 90% carbon. Hjulene var bygget med 8 flade eger (4 på hver side af hjulet), en carbon skal på navet og en carbon skal på fælgen (men stadig aluminiums bremseflade). Hjulene var enorm populære og fik navnet Spinergy Rev X Roks. Jeg kunne have drømt om at kunne poste et billede af dem her. Men jeg har desværre ikke noget billede liggende fra den tid, som jeg selv har ophavsretten til. Men bortset fra at de var forholdsvis bløde, når man skulle træde den op i fart, så blev de bare hurtigt en populær vare fordi de havde det carbon-look som de nu engang havde.


Men hjulene fik en forholdsvis kort levetid, de blev nemlig gjort ulovlige. Historien fortæller at der var nogle cykelryttere der mistede deres fingre i styrt hvor hjulene var impliceret. Om det er rigtigt skal stå hen i det uvisse herfra. Men ulovlige blev de, og idag findes de kun i brugt tilstand. Men Spinergy fortsatte deres jagt på at lave hjul, med eger lavet af andet end rustfrit stål. Det kommer jeg til senere.


For carbon fik måske en skud fra borgen som brug til eger, men det fik ikke nogen skud fra borgen når vi snakker brug til fælgen. For imens man gik tilbage til de velkendte stål eger, så satte man endnu mere skub i brugen af carbon til resten.


Det skal lige indskydes at der i den her tid blev lavet 2 slags fælge. Nemlig clincher (dæk og slange) og tubular (lukket ring). Forskellen på de 2 betegnelser, kan man læse om i et indlæg her :

https://danskcykelforum.dk/2015/09/clincher-tubular-cykelhjul/


Men hvor de åbne ringe (clincher) helt klart var mest brugt, så lavede man tubular til brug for de professionelle cykelryttere og de cykelryttere der mente at det gjorde en forskel for dem til cykelløbene. For med tubular havde man helt klart et hjul der rullede bedre og som var bedre i svingene. Men det var også hjul der var væsentlige sværere at lappe (mere om det i linket ovenover).


Men tilbage til brugen af carbon til cykelhjul. For indtil videre var man i slutningen af 90erne og starten af det nye år tusind, kun kommet til at lave carbon hjul med aluminiums bremseflade og dermed faktisk bare en aluminiums fælg hvor der var sat en carbon skal på, for udseendet og aerodynamikken. Den konservative tankegang om at man kun kunne bremse på enten stål kant eller aluminiums kant, ja den var svær at gøre noget ved, men enkelte forsøgte.


Full carbon fælge.


Vi skal faktisk helt frem til ca 2014 før man for alvor begyndte at arbejde med fælge kun lavet i carbon til clinher modellen. Men stilen ændrede sig også på udstyrssiden, når vi snakker landevej og racercykel. Nu skulle alt være sort, og med carbon så blev det sort. Men mange producenter har helt sikkert haft søvnsæse nætter, når vi snakker full carbon fælge. For jo det så fedt ud, men det var sårbart. For det kan godt være at det virker på de lige landeveje i Danmark, og rundt om i verdenen. Det virker også når de professionelle bevæger sig rundt om i det store cykelcirkus. Men når den helt almindelige motionist kom til Frankrig i Juli måned, for at følge Tour De France og måske selv ville prøve kræfter med de høje bjerge. Så havde de deres begrænsning. For jo de professionelle som cykler på lukkede veje, og som med en uovertruffen teknik drøner ned af bjergsiderne i høj fart, så var det værere med motionisterne. For nogle af dem havde det med at bremse fra top til bund, og pludselig var carbon bremsefladen ikke beregnet til den forhøjede temperatur. Bremsebelægningen boblede simpelthen op, eller fælgen gik helt i stykker. De fleste producenter forsøgte sig med special bremseklodser til carbon, nogle med et begrænset held.


Men løsningen var heldigvis på vej.


Skivebremser, True Axle og brede dæk/fælge.


Internettes indtog i starten af dette årtusind har for alvor sat gang i ny tænkning og fremskridt, Alle bolde kom i luften og gamle ideer blev erstattet af nytænkning. Selv husker jeg slutningen af 90erne, hvor dækkene skulle være smalle (jo smallere jo bedre). Vi snakker 16 mm kanttrådsdæk. Jo smallere jo mindre rullemodstand, men også mindre komfort. Men komforten var ligemeget, vi skulle ud over stepperne. Men med internettes indtog, kom vidensdeling også ind i billedet. Vindtunneller og computer animation gjorde at man fandt ud af at brede dæk også kunne have minimal rullemodstand. Så nu startede udviklingen for alvor. Dækkene blev bredere og det samme blev fælgen. For med et bredere dæk (25-28 c), og en fælg der gik fra 18-19 mm i bredde til 22-23 mm. Så kunne man pludselig køre stærkere i svingene, og man fik også komforten tilbage. Men noget manglede, for stivhed var stadig mindst lige så vigtigt.


Men løsningen kom - nemlig skivebremser. Ja helt løsningen er det ikke endnu (i skrivende stund). For cykelfolket er lidt et konservativt folkefærd, og tager ikke sådan tingene til sig. Der er måske også nogle store cykel- og hjulproducenter rundt om i verdenen, der ligger inde med et stort lager af cykler og hjul til fælgbremser, de lige skal have solgt først. Men det er her, og det forsvinder ikke. Selvom de samme (slags) mennesker som kom med historier om Spinergys carbon eger, også har været ude med vilde historier om skivebremserne og hvor farlige de kan være.


Men skivebremserne har bare så mange fordele, at de er svære at komme uden om. Det er fordele som:


  • Fælge der ikke lægere skal være bygget til de høje temperature og den slidtage som bremseklodserne helt klart laver.
  • Hjul der ikke længere nødvendigvis skal bygges med de velkendte 9 mm QR. Men kan laves med en væsentlig mere stiv True-Axle på 12-15 mm i diameter.


Men det giver også hjulproducenter et arbejde med måden at strikke eger på. For hvor man med Campagnolos Shamal hjul kom med hjul der var bygget uden kryds i egerne, og har gjort det lige siden. Så går den ikke længere med skivebremser. For når man fjerner bremse påvirkningen fra fælgen og ned i navet, hvor skiven sidder fast. Så er man tvunget til at bygge med minimum 2 kryds igen, og egernes kvalitet får pludselig en væsentlig betydning.


Men jeg har endnu ikke mødt en cykelrytter der er skiftet til skivebremser (om det så har været en lige så konservativ model som mig selv), som har fortrudt sit skifte fra fælgbremse til skivebremser. Det gælder både glæden ved den forbedrede bremseeffekt, men også stivheden i hjulet med udviklingen af den bredere aksel. Så kunne jeg godt skrive at True Axle modellen, nok slutter med de 15 mm i diameter. Men der var også engang hvor jeg troede at 9 gear på kassetten var max... jeg blev klogere.


Kvalitet/pris


Men globaliseringen og internettet har også bragt enkelte negative ting med sig, når vi snakker nutidens cykelhjul. For hvor vi før handlede lokalt, og de varer der var i butikerne som regel var af god kvalitet. Så har Østen med internettet haft muligheden for at presse prisen på produkterne, og dermed også presse producenterne på kvaliteten.


Heldigvis er der stadig producenter der gør hvad de kan for at opretholde kvalitet og pris. Her snakker vi blandt andet Zipp og Black Inc. Men det er en svær kamp, for kunderne har svært ved at se forskellen på de hjul der koster 3000 kroner og dem der koster 20000 kroner. Men det er med hjul som alt mulig andet i den her verden. Du får hvad du betaler for, og der er som regel en grund til prisforskellen.


Men problemet for dem der producere de dyre hjul, kontra dem der laver de billige hjul, det er at de faktisk ligner hinanden 99%. Så når man som motionist, skal ud og indvestere i et sæt hjul, og i forvejen lige har købt en cykle til 35000 kroner eller mere. Så kan det være nærliggende at spare på prisen på hjulene, de ligner jo hinanden. Når man så kører derud af med +30 km/t så er der jo ingen der ser forskellen. De andre ryttere i feltet eller til træning, de ser bare at du har et sæt højprofil carbon hjul på cyklen, og det er lirens.


Men der er forskel og den er markant, og mærkbar. Men det kræver som regel at man prøver begge modeller i et stykke tid, for at man kan forstå det. Men jeg vil gøre et forsøg her.


Forskellen kan være flere ting. Det kan være:

  • Kvaliteten af lejerne
  • Kvaliteten af egerne
  • Kvalitetene af det carbon de er bygget af
  • Det kan også være forskellen på måden de er bygget op på. 


Hjul-lejerne


Men starter vi lige med lejerne. Så er der idag markant forskel på lejekvaliteten. Der findes også både åbne og lukkede lejer. De åbne lejer, som er en lidt gammeldags måde at lave lejer på, består af nogle kugler og en konus som kuglerne løber på. Det er en billig og før i tiden meget brugt måde at lave lejer på. Helt til slutningen af 90erne var det måden man lavede lejer på, men det er idag kun de billige hjul der bruger det. Jeg selv købte engang en Cannondale Cross cykel (november 2018), hvor hjulene var med åbne lejer. Indenfor de første 3000 km, nåede jeg at servicere lejerne op til 20 gange og skifte kuglerne, med nye kugler op til 10 gange. Men de var elendig kvalitet, og de blev hurtigt skiftet ud til nyt. Det var et godt billede af hvad dårlig kvalitet er. Men Cannondale ved at 85-95% af dem der køber deres crosscykler, ikke bemærker hjulenes kvalitet, og derfor gør de ikke op i det selv. Research fortæller mig også at et hjul af den kvalitet produceres for 40-50 kroner pr sæt i Kina, så ikke noget at sige til at det ikke holdt lang tid.

Men kigger vi på toppen af poppen, så er der lejer som dem fra Ceramicspeed. Det er keramiske lejer, der er samlet i hånden i Danmark. Det er lukkede lejer, der ved at blive serviceret jævnligt, har en levetid på 10 år eller mere. De ruller også bedre, ved at have en mere glat overflade i kuglerne. Men de har også en vejledende udsalgspris på ca 2500-3000 kroner til et hjulsæt. Det er 300 gange dyrere end de billige lejer, men de er også minimum 300 gange bedre. Men som køber kan det være svært at vide første gang der skal handles hjul. Det kan jo ikke ses, kun mærkes.


Egerne


Egerne er set fra en fagmands synspunkt helt sikkert det vigtigste ved et cyklehjul. Det er egerne der bygger hele hjulet. Det er egerne der sørger fro at hjulet er stift, eller det modsatte for den sags skyld. Det er også egerne der arbejder mest når du styrter, bremser accelerere og meget meget mere. Så det kan virke grotesk at det lige præcis er ved egerne at man går på kompromis i cykelbranchen, når der skal udvikles hjul. Ihvertfald når vi snakker mellemklasse hjul og "kina"-hjul. Men som producenterne har fundet ud af så er 95% af alle kunder ligeglade med egerne. De vil bare have fede fælge, så hvorfor bruge tusind vis af kroner på egerne? Men forskellen på gode og dårlige eger er som forskellen på nat og dag.


Jeg fik i 2010 mulighed for at arbejde for enkelte kontinental hold herhjemme. Nogle af dem brugte "billige kina-hjul" fra et mærke der hedder New Ultimate. New ultimate var et forholdsvis nyt mærke på markedet og gjorde en stor indsats for at få en fod indenfor. Men det var hjul hvor der var brugt mange penge på design, men ingen på kvalitet. Så det var dårlige lejer og elendige eger. Dette resulterede i at egerne sprang ved den mindste spids belastning. Især ved styrt, også hvor rytterne faktisk ikke rigtigt var i asfalten, men bare havde bremset hårdt op. Her resulterede det nogle gange i at over halvdelen af egerne sprang.























Men hvad er gode eger? Sapim er nok de førende indenfor eger til hjul. Dog er Sapim eger gået lidt ned på kvaliteten efter at de har flyttet deres produktion fra Europa til Østen. Men når vi snakker eger som gør hjulet stift og som holder best, så er Sapim stadig at foretrække.


Fibereger fra Spinergy


Som jeg skrev tidligere på siden, så ville jeg vende tilbage til Spinergy og deres kamp for at lave specielle eger. Spinergy var en af de første til at lave eger af Carbon da de lavde de flade eger til deres Rev X Roks hjul. Men da de blev gjort ulovlige, måtte Spinergy jo tilbage til tegnebrættet. Det resulterede i at de mange år senere kom med hjul, hvor der sagd eger på, der var bygget op omkring 30.000 fibre. Ja du læser rigtigt og vi har skrevet korrekt. 30.000 fibre er hvad de har lagt i hver eger. Det er mange og de er stærke. Problemet med Spinergy egerne er at de er bløde. De er faktisk sindsygt bløde. Så skal man som rytter have stærke eger, men ikke går op i watt og placeringer, så er Spinergys hjul fantastiske. Men er man til fart og Watt, så er de helt til hundene. Jeg hørte faktisk engang i feltet at de ikke blev kaldt Spinergy men spild-af-energi. Det siger nok meget om det.


J-bend vs Straight Pull


Men egerne har også fået en anden udvikling. hvor jeg før skrev at alle hjul engang (før 1996) var bygget med 36 j-bend eger. Så har det idag ændret sig. For enkelte hjul-producenter fandt for få år siden ud af, at der var noget at gøre ved det bløde punkt der er ved j-bend eger, nemlig hvor de bukker nede ved navet. Løsningen var at lave lidt om på navene og fjerne bukket. Det resulterede i Straight Pull eger. Som navnet indikere så er der ingen buk i metallet nedest på en Straight-pull eger. Dette gør at egeren er lige stærk hele vejen, og dermed ikke har nogle svage steder. Men det gør også at navene pludselig skulle laves på en anden måde (se billede). Nu var den velkendte flange væk, hvor egerne før var var sat i.















Men indtil videre findes den måde at lave hjul på kun til sports brug (racercykel, mountainbike, cross cykel mm). Men ingen tvivl om at det kommer til hverdagscyklerne på et tidspunkt. Den eneste ulempe ved det her system, er at producenten af navene på forhånd har bestemt sig for hvor mange kryds hjulet med det specifikke nav skal bygges med. Det giver derfor mindre fleksibilitet for vedkommende der bygger hjulet og for en forbruger. Om hjulet skal bygges med 0, 2 eller 3 kryds.


Antallet af kryds som egerne/hjulene er bygget med.


Men hvorfor krydser egerne overhovedet hinanden på et cykelhjul? Jo det gør de for at skabe komfort og styrke. Cykelhjul bygges enten uden kryds, med 2 kryds, 3 kryds eller med 4 kryds. Det kan godt ske at et hjul med straight pull eger også kan bygges med 1 kryds, men det er sjældent godt. Egenskaberne ved de forskellige kryds er:


  • 0 kryds - Et hjul cykelhjul uden kryds, er et hjul helt uden komfort. Så hjul uden kryds bygges til cykler hvor brugeren af cyklen ikke ønsker komfort, men stivhed og fart istedet. Hjul uden kryds må kun bygges på hjul til fælgbremser. Du må heller ikke bygge uden kryds i baghjulets drive-side, da der her er træk fra kassetten. Men du kan godt bygge uden kryds i non-drive-side samtidig med at der er 2 kryds i drive-side. Det er dog ingen god løsning, da det giver et meget blødt baghjul. Mange hjulproducenter i Kina har dog fået ideen at byge billige cykelhjul på den måde, da de mener at det ser lirens ud.
  • 2,3 og 4 kryds - Jo flere kryds jo mere komfort. Så derfor bruges 2 kryds mest på racer og mountainbike hjul hvor der er skivebremser på. Imens 3 og 4 kryds bruges til almindelige hverdagscykler, hvor kunden mere er interesseret i en god oplevelse (komfort), end på at hjulene skal være stive. 


Du kan også finde cykelhjul bygget med 2 forskellige kryds i et enkelt hjul. Det er tit med 2 kryds i den ene side og 0 kryds i den anden. Denne måde er en ok måde at bygge hjul på hvis det er på et forhjul med skivebremser. Så kan man bygge med 2 kryds i skive siden og 0 kryds i den anden. Men er det et baghjul til fælgbremse, hvor man bygger med 2 kryds i DS (Drive side/kassette side) og 0 kryds i NDS (Non Drive Side). Så er det ikke nogen god ide. For det betyder at den side hvor du har 0 kryds og derfor burde have den største tension på egerne, er den side med den største paraply. Dette giver ikke mening og gør tit at egerne i NDS, bliver løse og hjulet bliver blødt efter kort tid. Det er fortrinsvis standard hjul, på nye racercykler der har den form for opbygning. Det er billige hjul fra Kina, hvor man prøver at gøre hjulnene "smarte", med forskellige opbygninger i hver side, det giver desværre et dårligt resultat, og de fleste opgradere senere til nye hjul der er bygget ordentligt.


Så konklutionen er at du altid skal vælge et sæt hjul med lige mange kryds i begge sider (Drive side og Non drive side), hvis du ønsker et godt hjul der holder længe, som ikke skal rettes hele tiden, og som beholder sin stivhed. Kigger du godt efter på hjulmarkedet, så vil du også bemærke at alle de gode High End Hjul, alle bygges med lige mange kryds i begge sider. 


I skemaet ovenfor kan I også se at jeg ikke har nævnt 1 kryds i hjul. Det er ikke fordi det ikke findes, for det gør det. Men igen er det meget sjældent det ses. Simpelthen fordi det næsten er umuligt at bygge og samtidig gøre det brugbart. Dem der laver det, laver det kun for udseendes skyld.


Hvad skal du vælge?


Citybikes og helt almindelige cykler!


Når du som kunde er ude og kigge på en hverdagscykel, så er mulighederne som regel små og man vælger som regel de der følger med cyklen. Senere hen, som kan være flere år senere, kan man så vælge at skifte hjul hvis du begynder at rende ind i problemer som at eger de springer jævnligt. Det kan også være at lejerne begynder at være defekte og de i sidste ende er billigere at få et nyt sæt hjul på, end at få det repareret.

I det tilfælde vælger de fleste nok den løsning som deres lokale cykelhandler vælger for en, og han vil som regel også blive overrasket, hvis du som ejer af en helt almindelig hverdagscykel begynder at stille krav til et nyt sæt hjul til din cykel. Men det vil være helt iorden at gøre det, hvis du spørger mig. For de fleste forhandlere vil som regel finde et sæt helt almindelige standard hjul, hvor kvaliteten af delene er i den nedre ende af skalaen. De vil som regel også være mega tunge. Begge dele er med til at gøre oplevelsen dårlig for dig. For nogle af disse hjulsæt har en pris på helt ned på 500 kroner for et helt sæt i indkøb for forhandleren. Når der så er lagt fragt og fortjeneste i beløbet, så er der måske kun 100 kroner tilbage i materiale for 2 hjul, og så skal man ikke være i tvivl om at der er gået på kompromis, hver gang der er fundet en del der skulle bruges til hjulet.


Så står du som alm bruger af en hverdagscykel, og gerne vil have en cykel der kører godt og som holder gerne nogle år, så er det iokke forbudt at stille krav til udstyret. Det krav jeg ville stille først, er kravet til vægten. Forskellen på hjulene i den helt billige ende (ca 900 kroner for et sæt i vejledene udsalgspris) og et hjulsæt til ca. 2000 kroner, kan være en halvvering af vægten. Dette vil være den helt store oplevelse til forskel, når du cyikler, og forskellen på om oplevelsen er sjov eller sej.


Så skulle jeg liste op hvad der er vigtigt, så er det:

  • Antal kryds (læs mere om fordele og ulemper ved antal af kryds ovenfor)
  • Vægt
  • Er det udvendigt gear du kører med, så vil jeg også priotere om det er lukkede lejer eller ej i navene. Lukkede lejer er at foretrække.
  • Er det indvendigt gear, kan du ikke selv bestemme lejernes kvalitet. Her får du det du får.


Mountainbike/Cross/Gravel



Kontakt mig!

 
 
 
 
 

Copyright © All Rights Reserved