Hjulbygning


Det at bygge et cykelhjul har fra barnsben altid facineret mig. Det at man kunne flette nogle eger sammen, mellem et nav og en fælg og så få det til at holde til den belastning det nu engang får. For når man kommer til bunds i hvor vigtig egerne i hjulet er, og hvad det betyder for et hjul hvordan og hvor godt det er bygget op, så kan man godt få en helt anden passion for det, end at det "bare" er et sæt hjul.


Selv har jeg cyklet mange km på landevejen igennem mit liv. Reelt har jeg nok cyklen jorden rundt over 5 gange, når alt er talt sammen. I den tid har jeg kørt på mange forskellige hjul med mange forskellige opspændinger. I min start var det helt almindelige aluminiums hjul med 36 eger, der var krydset 2-3 gange. Sidenhen har jeg prøvet helt rene carbon hjul, hjul med fibereger, hjul helt uden eger krydt og hjul med skivebremser, og hver gang har oplevelsen været en ny.


I 2008 begyndte jeg at bygge hjul derhjemme, og hurtigt fandt jeg ud af alle de forskellige måder et cykelhjul kunne bygges på, og hvor stor forskel det kunne gøre på en cykel.


Når du skal bygge et hjul skal du først finde ud af hvad du ønsker at få ud af hjulsættet. 


  • Vil du have komfort eller vil du have fart
  • Vil du have et sæt hjul der er til høj fart eller måske nogle der mere er beregnet til at cykle opad med.
  • Er vægten ligemeget.
  • Skal du bruge dem til skivebremser eller fælgbremser.
  • Hvad kvalitet forventer du af hjulene.
  • Vil du bruge lige straight pull eger eller j-bend eger
  • Skal det være med indvendige eller udvendige nipler
  • Skal hjulet være tubeless ready
  • Hvad materiale skal fælgen være lavet af
  • Hvor mange eger skal dit hjul bygges med


Når det så er tænkt igennem og du er kommet til en konklution, så kan du begynde at kigge efter de dele du skal bruge. Der er det en god ide at starte med at finde nav og fælg. Det der selvfølglig er vigtigt her er at nav og fælg er beregnet til lige mange eger. Det ville jo være surt at løbe tør for egerhuller i fælgen, før du løber tør for huller i navet ;-) De gode fælge laves med forskudte egerhuller, hvilket giver et stærkere hjul oppe hvor egerne skrues fast i niplerne. Imens de lidt billigere fælge laves med egerhuller, der alle sammen sidder i midten af fælgen.


Når det så er kommet hjem, kan ud finde ud af hvilken længde eger du skal bruge. Her findes der en god side på nettet hvor du kan lægge nogle mål ind, og så finder den egerlængden (men læg mærke til at den udregning er lavet til hjul med udvendige nipler).

Link til siden er her: http://dvm.dk/html_sider/egerberegning/eger.html


Men inden du begynder at skulle finde egerlængde, så er det vigtigt at du har 2 tal klar. Det er hvor mange eger der sidder/skal sidde i hvert hjul, og hvor mange kryds cykelhjulet skal bygges med. Det der med antal kryds, er ikke tilfældigt. For hjul bygges idag med entel 0 kryds (radialt), 2 kryds, 3 kryds eller 4 kryds. Lidt om hvad forskel det gør, hvor mange kryds de er bygget med.


  • 0 kryds - Et hjul cykelhjul uden kryds, er et hjul helt uden komfort. Så hjul uden kryds bygges til cykler hvor brugeren af cyklen ikke ønsker komfort, men stivhed og fart istedet. Hjul uden kryds må kun bygges på hjul til fælgbremser. Du må heller ikke bygge uden kryds i baghjulets drive-side, da der her er træk fra kassetten. Men du kan godt bygge uden kryds i non-drive-side samtidig med at der er 2 kryds i drive-side. Det er dog ingen god løsning, da det giver et meget blødt baghjul. Mange hjulproducenter i Kina har dog fået ideen at byge billige cykelhjul på den måde, da de mener at det ser lirens ud.
  • 2,3 og 4 kryds - Jo flere kryds jo mere komfort. Så derfor bruges 2 kryds mest på racer og mountainbike hjul hvor der er skivebremser på. Imens 3 og 4 kryds bruges til almindelige hverdagscykler, hvor kunden mere er interesseret i en god oplevelse (komfort), end på at hjulene skal være stive. 


Så du skal lige overveje, er det til skivebremser eller fælgbremser jeg bygger. Skal jeg have komfort eller skal jeg ikke have komfort men stivhed. Når du ved det, kan du lægge ind i ligningen (udregningen af egerlængden) hvilke taldet skal være med kryds og antal eger. Hvordan du skal bygge dem kommer jeg tilbage til senere.


Men når du så vil til at bestille eger, så er det vigtigt at du bestemmer dig for hvilken kvalitet hjul du ønsker. For egerne er dem der bestemmer kvaliteten. Egerne er faktisk det vigtigste på hjulet, det er dem der bærer hele hjulets kvalitet. Så overvej grundigt dit valg. Ønsker du et hjul med traditionelle stål eger, vil jeg altid anbefale eger fra Sapim. Sapim laver simpelthen de bedste eger, det kan ikke diskuteres.


Selve det at bygge cykelhjulet.


Nu har du så de dele du skal bruge. Et nav, de eger du skal bruge og en fælg. Så er der 3 måder at bygge hjulene på.


  • Symetrisk - det er måden som du bygger på, hvis du bygger hjul som bruger fælgen til at bremse på.
  • Asymetrisk - det er måden som man bygger baghjulet på, når du har skivebremser. Du bygger asymetrisk fordi du har 2 forskellige træk i siderne af navet. I kassette siden (drive side) har du træk fremad. Hvorimod i bremsesiden (Non drive side) har du træk bagud.
  • Symetisk med omvendt trækeger - det er måden du bygger et forhjul med skivebremser. Det gør du fordi baghjulet trækker bagud i bremsesiden. Samtidig med at der ikke er træk i højre side af hjulet.


(Jeg vil lægge nogle videoer op senere, der viser hvad jeg mener med symetisk og asymetrisk)


Der er selvfølgelig også de hjul der bygges med straight pull eger, her er måden som hjulene strikkes på, allerede fastsat fra starten af. For her er hullerne i navet allerede vinklet fra starten af. Så her er der ikke mulighed for at ændre på antallet af kryds, eller omdu bygger symetrisk eller asymetrisk. Men ikke fordi det gør det nemmere at strikke dem så. For der er stadig ting der skal tages højde for.


  • Er egerhullerne vinklet i fælgen, så skal egerne gerne komme fra samme side i navet, så der ikke kommer et bøj på egeren. hvor den skrues i niplen.
  • De 2 eger omkring ventilhullet skal være paralelle, så der er plads til en pumpe.
  • Enkelte gange kan fælgen også have en Drive Side og en None Drive Side. Denne markering skulle der gerne være gjort opmærksom på via en label indvendig i fælgen.


Hjulets paraply


Hjulets paraply er et fagudtryk for om fælgen er i midten af navet. Dette måles som regel med en paraply måler (som vist på billedet)















Hjulets paraply må aldrig have nogen tolerance (højre/venstre), da det er paraplyen der bestemmer hjulets placering i gaflen. Så hvis paraplyen er måske ude af paraply med 2 mm, så vil hjulets dæk med stor sandsynlighed gå imod cykelstellet. Hjulets paraply kan kun måles med en paraply måler, eller når hjulets sidder i cyklen.


I gamle dage sagde man at, cyklen trak 2 spor i sneen hvis man ikke havde hjulet i paraply. Men man kan også mærke det, ved at cyklen trækker til den ene side hvis du slipper styret.


Hjulets paraply kan ændre sig efter om det er et forhjul eller et baghjul. Det kan også ændre sig efter om det er til skivebremser eller fælgbremser. For ligemeget hvad navet i hjulet består af, om det kun er flanger til at sætte eger i. Eller om navet også består af en kassette, en skive eller bare et enkelt tandhjul. Så skal fælgen stadig sidde i midten af navet. Så har man andet end flangerne i navet, så skal man også ændre lidt på paraplyen i egerne. For når man snakker navbredden på et cykelhjul, og at fælgen skal være i midten af navet, så er det fra den ene side af navet til den anden incl evt tandhjul, bremseskive, kassette mm.


Det er derfor man i et baghjul med kassette i DS (drive side), altid vil bruge 2 mm kortere eger end i NDS (non drive side). For kassettens placering gør at paraplyen i DS er væsentlig mindre end i NDS.


Men dette gør at tension i egerne DS altid vil være mere end i NDS. For når paraplyen er mindre, skal tension altid være højere for at holde. Det er derfor at hjul der er bygget med 0 kryds i NDS og 2 kryds i DS, altid vil give problemer. For det betyder at DS med 2 kryds, vil have en hård opspænding pga den lille paraply. Imens NDS med 0 kryds, vil have en lav spænding pga den store paraply. Men imens det er sådan, er det altid mest normalt at der er højest spænding i radialt opspændte eger. Så pludselig har man mest spænding i den opspænding (2 kryds) som normalt har den laveste spænding. Dette bevirker at egerne i NDS, langsomt vil miste sin stivhed.

På den måde vil baghjulet begynde at føles blødt, og dermed uden den rette virkning for dig som rytter.


Se videoen her om hvordan du fletter et hjul med 3 kryds, til fælgbremser og navbremser.















Fortsættelse følger.....